EN HEL VERDEN AF IPR-MULIGHEDER...
Som iværksætter skal man gøre sig mange overvejelser, herunder lægge forretningsplaner, skaffe kapitalgrundlag, analysere markedet osv. Hvis virksomheden skal baseres på en idé eller opfindelse, føjer det endnu et punkt til listen over emner, der bør tages stilling til, nemlig rettighedsbeskyttelse. Patentgruppen er et privat patentbureau som rådgiver inden for patent, brugsmodel og design. Vi repræsenterer privatpersoner og firmaer i forholdet til patentmyndighederne (i Danmark: Patent- og Varemærkestyrelsen). Patentgruppen kan hjælpe både med rådgivning og udarbejdelse af patentansøgning eller brugsmodelregistrering af en opfindelse eller registrering af design. Det er ikke noget juridisk til hinder for, at man selv står for indlevering af ansøgning og den videre korrespondance med Patent- og Varemærkestyrelsen, men under normale omstændigheder fraråder vi dette, da det kan gøre mere skade end gavn, hvis der begås fejl. På www.dkpto.dk kan du læse mere om retningslinjerne for udarbejdelse af de forskellige former for ansøgninger, hvis du alligevel har mod på selv at prøve. I nogle tilfælde kan det desuden være særdeles relevant at få undersøgt, om ens firmanavn frit kan anvendes, eller det evt. er beskyttet af andre. Denne beskyttelse kaldes varemærkeregistrering, og her henviser vi til vores samarbejdspartner Advokatgruppen. Kontakt os, hvis du vil have en snak om eneret eller få tilsendt vores brochure.