EN HEL VERDEN
AF IPR-MULIGHEDER...

 
Patentbureau
IPR på én side
Patent
Patenterbarhed
Prioritetsret
Europæisk patentansøgning
International patentansøgning
Brugsmodel
Design
Varemærke
Ophavsret

Patent


Et patent er en eneret til en teknisk opfindelse. Opfindelsen kan være et produkt, et apparat, en fremgangsmåde eller en særlig anvendelse af et kendt eller nyt produkt. Et patent giver eneret på brugen af en opfindelse over en bestemt periode, som i langt de fleste lande løber 20 år fra indlevering af patentansøgningen. Med et patent kan patenthaveren normalt gøre brug af sin opfindelse, sælge den eller selv arbejde med den og samtidig forhindre konkurrenter i at udnytte produktet kommercielt. Det er vigtigt at huske, at en opfindelse først er beskyttet, når der er indleveret en patentansøgning.

Et patent kan opnås på stort set alle teknologiske og videnskabelige nyskabelser eller -udviklinger.  Patent er langt mere end blot monopol, men kan også være en reklame i sig selv, der giver mulighed for større markedsandele og anledning til nye indtægtskilder. Et patent kan både beskytte selve produktet og også den gode ide, der ligger bag. Derfor kan man drage mange fordele af et patent. Et patent giver bl.a. bedre mulighed for at dokumentere unik teknologi over for eventuelle investorer.

For at en opfindelse kan opnå patent skal tre betingelser opfyldes. Opfindelsen skal være ny, have såkaldt opfindelseshøjde og kunne udnyttes industrielt. Læs nærmere her om disse krav til Patenterbarhed.

Patent skal søges i det enkelte land, et egentligt "verdenspatent" eksisterer altså ikke. Dog kan man via en række konventioner, dvs. samarbejde mellem de enkelte landes forskellige patentlovgivninger, gøre det lettere at opnå patent i flere lande, se mere under Prioritetsret, Europæisk patentansøgning og  International patentansøgning.

01-06-2010
Nyt initiativ fra den amerikanske patentmyndighed
USPTO iværksætter "Project Exhange”-programmet for at reducere sagspuklen
21-05-2010
Din konkurrent har et patent – har du et problem?
Invitation til gå-hjem-møde omkring patentkrænkelse

Up-Site.dk